Denne kolossale eksoplanet burde ikke eksistere—her er hvorfor astronomer er forbløffet over TOI-6894b
Astronomer har opdaget en kæmpe planet, der kredser om en ultra-lille stjerne, hvilket ryster op i planetdannelsesteorierne og galaktiske forudsigelser for 2025.
- 17% af Jupiters masse—men kredser om en lille rød dværg
- 241 lysår fra Jorden
- Kredser om stjernen hver 3. dag
- Den mindste stjerne nogensinde fundet med en så gigantisk planet
Universet har lige kastet astronomerne en kosmisk hård bold. Mød TOI-6894b: en gigantisk eksoplanet, der kredser om en rød dværgstjerne så lille, at den ifølge alle “regler” slet ikke burde eksistere.
Denne banebrydende opdagelse, der er detaljeret i denne uge i tidsskriftet Nature Astronomy, omskriver bøgerne om, hvordan planeter fødes, og tvinger forskerne til at genoverveje alt, hvad de troede, de vidste om vores galaxies mest almindelige stjerner.
Hvad har forskerne præcist opdaget?
Ved at bruge data fra NASAs TESS-satellit og kraftfulde teleskoper på jorden, fandt et internationalt team TOI-6894b: en eksoplanet med 53 gange Jordens masse og en omkreds, der er lidt bredere end Saturn. I modsætning til de kæmper, der kredser om lysende, sol-lignende stjerner, kredser denne kæmpe om en rød dværg, der kun har en femtedel af Solens masse—og sætter en ny rekord for den mindste kendte stjerne med en massiv planet.
Hvorfor er denne planet så forvirrende?
Standardteorier forudser, at sådanne letvægtsstjerner ikke har nok tyngde til at danne gasgiganter. TESS havde allerede antydet nogle mærkelige kandidater, men TOI-6894b er det mest dristige benægtelse indtil videre.
Normalt opbygger planeter som Jupiter og Saturn sig via “kerneakkretion” i tykke skiver af gas og støv, der svæver omkring robuste stjerner. For svage røde dværge skulle disse skiver bare ikke have nok materiale til at give fødsel til planeter af denne størrelse. Men her er vi.
Ifølge astronomer fra University College London og University of Warwick, antyder denne opdagelse, at gigantiske planeter måske faktisk er langt mere almindelige, end man tidligere har troet, givet at røde dværge udgør størstedelen af stjernerne i vores Mælkevej.
Q: Hvordan blev TOI-6894b så stor?
Der er to førende teorier:
- Planeten kan have sammensamlet gas langsomt over årtusinder, og derved trodse forventningerne om hurtig dannelse.
- Eller måske forårsagede en gravitationsinstabilitet i den omkringliggende skive, at den kollapsede direkte til en gigantisk planet.
At finde ud af planetens atmosfæriske sammensætning—et af 2025-målene for James Webb Space Telescope—kunne endelig løse gåden.
Q: Hvorfor betyder dette noget for fremtiden for astronomi?
Med røde dværge, der dominerer den stadielle befolkning, åbner TOI-6894b sluseportene for potentielt utallige skjulte gasgiganter, der venter på at blive opdaget. Hver opdagelse nedbryder gamle modeller for planetdannelse og nærer en videnskabelig renæssance i forståelsen af fremmede verdener.
Sådan holder du dig opdateret med de seneste eksoplanet-opdagelser
- Tilmeld dig astronomi nyheder fra kilder som NASA og ESA.
- Følg missionsopdateringer fra himmelobservationssatellitter som TESS.
- Følg udgivelser fra videnskabelige tidsskrifter—Nature Astronomy har regelmæssigt fokus på fremskridt inden for eksoplaneter.
Gør dig klar—nye verdener venter!
Handlingsplan: Hold dig foran i rummet videnskab
- Gem troværdige rumnyhedskilder—NASA, ESA og Nature.
- Deltag i virtuelle astronomibegivenheder og live teleskop feeds.
- Tilmeld dig nyhedsbreve om rumvidenskab for at få varslinger om gennembrud.
- Engager dig med online samfund om planetarisk videnskab for de nyeste diskussioner.
Nysgerrighed fører til opdagelse—gå ikke glip af den næste kosmiske overraskelse!
