Åbning af fremtiden for truede botaniske arter: Hvordan genebanking i 2025 revolutionerer bevarelsen og driver en forudset markedsvækst på 18 % inden 2030

• Resume: Udsynet og mulighederne i genebanking for truede botaniske arter
• Markedsoversigt 2025: Størrelse, segmentering og nøglespillere
• Vækstprognose 2025–2030: Forventet 18 % CAGR og markedsværdi drivere
• Teknologiske innovationer: Kryopbevaring, genomsekventering og AI-drevet kuratering
• Regulatorisk landskab og internationalt samarbejde
• Case studier: Succesfulde genebanking-initiativer og læring
• Investeringsmuligheder og finansieringsmuligheder
• Udfordringer: Tekniske, etiske og logistiske barrierer
• Fremtidsudsigter: Nye teknologier og strategisk køreplan frem til 2030
• Anbefalinger til interessenter: Maksimering af indflydelse og markedsandel
• Kilder & Referencer

Resume: Udsynet og mulighederne i genebanking for truede botaniske arter

Den accelererende tab af plantebiodiversitet udgør en kritisk trussel mod global fødevaresikkerhed, økosystemstabilitet og opdagelsen af nye medicinske forbindelser. Genebanking — den systematiske indsamling, bevaring og forvaltning af plantegenetisk materiale — er blevet en vital strategi for at beskytte truede botaniske arter. Fra 2025 understreges behovet for robuste genebanking-initiativer af stigende habitatødelæggelse, klimaforandringer og spredning af invasive arter, som alle bidrager til den alarmerende hastighed på planteudryddelser verden over.

Genbanker fungerer som opbevaringssteder for frø, væv og nogle gange hele planter, hvilket sikrer, at den genetiske mangfoldighed opretholdes til fremtidig genoprettelse, forskning og avlsprogrammer. Muligheden ligger ikke kun i at forhindre uopretteligt tab, men også i at muliggøre tilpasning til skiftende miljøforhold og støtte bæredygtigt landbrug. Ledende organisationer såsom Royal Botanic Gardens, Kew og Crop Trust har demonstreret effektiviteten af storstilede frøbanker, med Svalbard Global Seed Vault som en global backup for afgrødediversitet.

På trods af disse succeser er der stadig betydelige huller. Mange vilde og endemiske arter, især dem fra biodiversitets hotspots, er undervurderet i de nuværende samlinger. Tekniske udfordringer såsom bevarelse af recalcitrante frø og behovet for langsigtet finansiering komplicerer yderligere indsatsen. Men fremskridt inden for kryopbevaring, vævskultur og digital dataforvaltning udvider omfanget og effektiviteten af genebanking-operationer.

Det næste årti præsenterer et afgørende vindue for handling. Strategiske investeringer, internationalt samarbejde og integration af lokal og indfødt viden kan dramatisk forbedre rækkevidden og indflydelsen af genebanking. Ved at prioritere truede botaniske arter kan det globale samfund ikke blot undgå genetisk erosion, men også åbne nye muligheder for økologisk restaurering, klimavenlighed og bæredygtig udvikling. Nødvendigheden er klar: uden øjeblikkelig og koordineret handling risikerer verden at miste uerstattelig plantebiodiversitet og de fordele, den giver menneskeheden og planeten.

Markedsoversigt 2025: Størrelse, segmentering og nøglespillere

Den globale genebanking-sektor for truede botaniske arter er klar til betydelig vækst i 2025, drevet af øget bevidsthed om tab af biodiversitet, klimaforandringer og det presserende behov for bevarelse af plantegenetiske ressourcer. Genbanker fungerer som kritiske opbevaringssteder for eks-situ bevaring af frø, væv og andre plante-materialer, hvilket sikrer overlevelsen af sjældne og truede arter. Markedet er segmenteret efter genbanktype (frøbanker, vævskultur-opbevaringssteder, kryopbevaringsfaciliteter), slutbruger (forskningsinstitutioner, botaniske haver, statslige agenturer og private bevarelsesorganisationer) og geografi.

I 2025 forventes markedsstørrelsen at udvide sig, da regeringer og internationale organer intensiverer indsatsen for at opfylde globale biodiversitetsmål, som dem der er skitseret af Konventionen om biologisk mangfoldighed. Udbredelsen af nationale og regionale genbanker, især i biodiversitets hotspots i Asien, Afrika og Latinamerika, bidrager til denne vækst. Derudover forbedrer teknologiske fremskridt inden for kryopbevaring og digital katalogisering effektiviteten og tilgængeligheden af genbankoperationer.

Nøglespillere i sektoren inkluderer fremtrædende internationale organisationer såsom Crop Trust, der støtter Svalbard Global Seed Vault, og Alliance of Bioversity International og CIAT. Nationale institutioner som det amerikanske departement for landbrug (USDA) og Royal Botanic Gardens, Kew (Millennium Seed Bank) er også førende bidragsydere, der forvalter omfattende samlinger og samarbejder om globale bevarelsesinitiativer. Den private sektors engagement stiger, med bioteknologiske firmaer og landbrugsselskaber, der investerer i genebanking for at sikre genetiske ressourcer til fremtidige afgrødeudviklings- og restaureringsprojekter.

Segmenteringstendenser indikerer en voksende vægt på vilde slægtninge til afgrøder og endemiske arter, hvilket afspejler et skifte fra traditionel landbrugsgenebanking til bredere økosystembevarelse. Partnerskaber mellem offentlige og private enheder, samt grænseoverskridende samarbejder, forventes at intensiveres og fremme innovation og ressourceudveksling. Som markedet udvikler sig, vil integrationen af digitale platforme til datadeling og fjernadgang til genetiske materialer sandsynligvis blive en standardfunktion, som yderligere understøtter den globale mission om at beskytte truede botaniske arter.

Vækstprognose 2025–2030: Forventet 18 % CAGR og markedsværdi drivere

Mellem 2025 og 2030 forventes genebankingsektoren for truede botaniske arter at opleve en kraftig ekspansion, med en forventet årlig vækstrate (CAGR) på 18 %. Denne stigning drives af en samling faktorer, herunder øget global opmærksomhed på tab af biodiversitet, øget finansiering fra regeringer og mellemstatslige organer samt integrationen af avanceret bioteknologi i bevarelsesstrategier.

Nøglemarkedsværdi drivere inkluderer implementeringen af internationale rammer såsom Konventionen om biologisk mangfoldighed og International Treaty on Plant Genetic Resources for Food and Agriculture, der pålægger bevaring af plantegenetisk mangfoldighed. Disse aftaler har stimuleret nationale investeringer i genebankinginfrastruktur og fremmet grænseoverskridende samarbejde, hvilket yderligere accelererer markedsvæksten.

Teknologiske fremskridt er også afgørende. Implementeringen af kryopbevaring, in vitro vævskultur og digitale datastyringssystemer har betydeligt forbedret effektiviteten og pålideligheden af eks-situ bevarelse. Førende institutioner såsom Royal Botanic Gardens, Kew og Svalbard Global Seed Vault sætter standarder i sektoren ved at udnytte disse teknologier til at beskytte et bredere udvalg af truede arter.

Engagementet fra den private sektor er også en accelererende faktor. Virksomheder inden for landbrug, bioteknologi og medicinalindustrien investerer i stigende grad i genebanking for at sikre adgang til sjældne genetiske ressourcer til forskning og produktudvikling. Denne tendens understøttes af offentlige-private partnerskaber og fremkomsten af nye forretningsmodeller fokuseret på økosystemtjenester og biodiversitetskreditter.

Regionalt forventes Asien-Stillehavsområdet og Latinamerika at opleve den hurtigste vækst, drevet af rige endemiske floraer og stigende bevaringsinitiativer. Samtidig fortsætter Europa og Nordamerika med at føre an med etableret infrastruktur og politikker.

Overordnet set er perioden fra 2025 til 2030 indstillet på at være transformativ for genebanking af truede botaniske arter, med markedsværdien understøttet af regulatorisk støtte, teknologisk innovation og udvidet engagement fra interessenter.

Teknologiske innovationer: Kryopbevaring, genomsekventering og AI-drevet kuratering

Teknologiske fremskridt revolutionerer genebanking for truede botaniske arter, hvilket forbedrer både bevaring og udnyttelse af plantegenetiske ressourcer. Tre nøgleinnovationer — kryopbevaring, genomsekventering og AI-drevet kuratering — er i spidsen for denne transformation.

Kryopbevaring muliggør langvarig opbevaring af plantevæv, frø eller endda hele embryoner ved ultralave temperaturer, typisk i flydende nitrogen ved -196 °C. Denne metode er særlig værdifuld for arter med recalcitrante frø eller dem, der ikke overlever konventionel frøbanking. Ved atstoppe metaboliske processer bevarer kryopbevaring genetisk integritet over årtier eller endda århundreder. Institutioner som Royal Botanic Gardens, Kew er i spidsen for protokoller for en bred vifte af truede arter, hvilket sikrer, at selv de mest udfordrende planter kan beskyttes til fremtidige restaureringsindsatser.

Genomsekventering er blevet et uundgåeligt redskab for genebanker, der gør det muligt at detaljere karakteriseringen af opbevarede adgangsdokumenter. Højgennemløbs-sekventeringsteknologier giver omfattende genetiske profiler, som informerer både bevaringsprioriteter og avlsprogrammer. Ved at identificere unikke alleler og genetisk mangfoldighed inden for samlingerne kan organisationer som International Maize and Wheat Improvement Center (CIMMYT) og Center for Genetic Resources, Holland (CGN) optimere udvælgelsen af materiale til både bevaring og forskning. Genomdata understøtter også opdagelsen af fejlagtigt identificerede eller redundante prøver, hvilket forbedrer den samlede effektivitet af genebankoperationer.

AI-drevet kuratering er ved at blive en kraftfuld tilgang til at forvalte de omfattende og komplekse datasæt, der genereres af moderne genebanker. Kunstig intelligens-algoritmer kan analysere fænotypiske, genotypiske og miljømæssige data for at forudsige den adaptive potentiale af adgangsdokumenter, identificere huller i samlingerne og anbefale optimale bevarelsesstrategier. For eksempel undersøger Crop Trust maskinlæringværktøjer for at forbedre kurateringen og tilgængeligheden af globale plantegenetiske ressourcer. Disse teknologier strømline ikke kun datastyring, men letter også mere informerede beslutninger for bevarelsen af truede botaniske arter.

Sammen gør disse innovationer genebanking mere robust, præcis og lydhør over for de presserende udfordringer, der påvirker den globale plantebiodiversitet i 2025 og fremover.

Regulatorisk landskab og internationalt samarbejde

Det regulatoriske landskab for genebanking af truede botaniske arter formes af et komplekst samspil mellem internationale traktater, nationale love og institutionelle retningslinjer. Centralt i denne ramme er Konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD), som etablerer principper for bevarelsen og bæredygtig anvendelse af genetiske ressourcer samt den retfærdige og rimelige fordeling af fordele, der opstår fra deres udnyttelse. Den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer til fødevarer og landbrug (ITPGRFA) giver desuden et multilateralt system til adgang og fordelingsdeling, der specifikt sigter mod plantegenetiske ressourcer, der er vigtige for fødevaresikkerhed.

Nationale regler afspejler ofte disse internationale forpligtelser, men implementeringen varierer vidt. Nogle lande har strenge adgangs- og eksportkontroller for indeholdt plante-materiel, mens andre faciliterer international udveksling for at støtte globale bevaringsindsatser. Genbanker skal navigere i disse lovgivningskrav og sikre overholdelse af både kildelandets love og modtagende institutioners politikker. Royal Botanic Gardens, Kew og dens Millennium Seed Bank eksemplificerer bedste praksis i juridisk overholdelse og dokumentation ved at arbejde tæt sammen med partnerlande for at sikre gennemsigtig og etisk indsamling og opbevaring.

Internationalt samarbejde er essentielt for effektiv bevarelse af truede botaniske arter. Netværk som Global Genebank Partnership og Botanic Gardens Conservation International (BGCI) faciliterer deling af ekspertise, ressourcer og plante-materiale. Disse samarbejder hjælper med at standardisere protokoller for frøindsamling, opbevaring og datastyring samt fremmer kapacitetsopbygning i regioner med høj biodiversitet, men begrænset teknisk infrastruktur.

I 2025 fortsætter det regulatoriske miljø med at udvikle sig som svar på nye udfordringer såsom klimaforandringer, biopirateri og styring af digital sekvensinformation (DSI). Løbende dialog blandt interessenter — herunder regeringer, forskningsinstitutioner og indfødte samfund — er afgørende for at sikre, at genebanking-aktiviteter er både videnskabeligt robuste og socialt ansvarlige. Efterhånden som globale trusler mod plantebiodiversitet intensiveres, forbliver harmonisering af regler og styrkelse af internationale partnerskaber topprioriteter for genebanking-samfundet.

Case studier: Succesfulde genebanking-initiativer og læring

Case studier af succesfulde genebanking-initiativer giver værdifulde indsigter i bedste praksis og udfordringer i bevarelsen af truede botaniske arter. Et fremtrædende eksempel er Royal Botanic Gardens, Kew Millennium Seed Bank Partnership (MSBP), der har sikret frø fra over 40.000 arter, herunder mange truede med udryddelse. MSBP samarbejder globalt med fokus på at indsamle, teste og opbevare frø under optimale forhold for at sikre langsigtet levedygtighed. Deres arbejde med endemiske arter i Madagaskar og Australien har demonstreret betydningen af lokale partnerskaber og kapacitetsopbygning for effektiv bevarelse.

En anden bemærkelsesværdig initiativ er Svalbard Global Seed Vault, der ledes af Nordic Genetic Resource Center (NordGen). Seed Vault fungerer som en backup for genbanker verden over, som opbevarer duplikater af frø fra næsten hvert land. Dets rolle blev især kritisk under konflikten i Syrien, da det Internationale Center for Landbrugsforskning i Tørre Områder (ICARDA) kunne hente frø fra Svalbard for at genoprette samlinger, der var gået tabt i Aleppo. Denne sag understreger nødvendigheden af redundans og internationalt samarbejde i genebanking.

I USA har National Plant Germplasm System (NPGS) under det amerikanske departement for landbrug (USDA) spillet en afgørende rolle i bevarelsen af både vilde og dyrkede plantearter. Deres decentraliserede netværk af genbanker sikrer, at den genetiske mangfoldighed bevares på tværs af forskellige miljøer og taxa. NPGS’s arbejde med truede indfødte arter, såsom den hawaiianske hibiscus, viser vigtigheden af at integrere eks-situ-bevaring med habitatrestaurering og in situ-indsatser.

Vigtige læringer fra disse initiativer inkluderer den kritiske rolle af internationalt samarbejde, behovet for robuste datasystemer og betydningen af at engagere lokale samfund. Succesfuld genebanking afhænger også af løbende forskning i frøbiologi, opbevaringsprotokoller og virkningerne af klimaforandringer. Disse case studier understreger, at mens teknisk kapacitet er essentiel, afhænger langsigtet succes af vedvarende finansiering, politisk støtte og globale partnerskaber.

Investeringsmuligheder og finansieringsmuligheder

Investering i genebanking for truede botaniske arter har vundet momentum de seneste år, drevet af stigende bevidsthed om tab af biodiversitet og det presserende behov for bevarelse. I 2025 er finansieringsmulighederne i stigende grad diversificerede, idet både offentlige og private sektorer anerkender den strategiske betydning af at bevare plantegenetiske ressourcer. Regeringer og internationale organisationer, såsom FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, fortsætter med at afsætte tilskud og teknisk støtte til etablering og vedligeholdelse af genbanker, især i biodiversitet hotspots.

Filantropiske fonde og miljø-NGO’er spiller også en vigtig rolle, ofte med fokus på specifikke regioner eller plantegrupper, der er i risiko. For eksempel har Royal Botanic Gardens, Kew og deres Millennium Seed Bank Partnership tiltrukket betydelige donationer og projektbaseret finansiering for at udvide deres globale frøindsamling. Disse initiativer udnytter ofte offentlige-private partnerskaber, der kombinerer videnskabelig ekspertise med finansielle ressourcer fra virksomhedssponsorer, der er interesseret i bæredygtighed og miljøpleje.

Venturekapital og impact-investeringer begynder at udforske genebanking som en del af bredere klima-resiliens- og bæredygtige landbrugsporteføljer. Selvom direkte økonomiske afkast kan være begrænsede, er disse investorer motiveret af den langsigtede værdi af genetisk mangfoldighed for fødevaresikkerhed, økosystemrestaurering og tilpasning til klimaforandringer. Startups, der udvikler innovative kryopbevarings-, datastyrings- eller biobankteknologier, er især attraktive for sådanne investorer, da de tilbyder skalerbare løsninger til sektoren.

På multilateralt niveau skaber programmer som Global Crop Diversity Trust løbende finansieringsmekanismer til bevarelsen af vilde slægtninge til afgrøder og andre truede arter. Disse fonde er ofte struktureret som endowment, hvilket sikrer stabil, langsigtet støtte til genbankoperationer og forskning. Derudover letter regionale initiativer, såsom Nordic Genetic Resource Center (NordGen), grænseoverskridende samarbejde og ressourceudveksling, hvilket yderligere forbedrer investeringseffektiviteten.

Sammenfattende er investeringslandskabet for genebanking af truede botaniske arter i 2025 præget af en blanding af traditionelle tilskud, filantropiske bidrag, impact-investeringer og innovative finansieringsmodeller. Denne multifacetterede tilgang er essentiel for at imødekomme de komplekse udfordringer ved plantebevaring og sikre de genetiske ressourcer, der er nødvendige for fremtidige generationer.

Udfordringer: Tekniske, etiske og logistiske barrierer

Genebanking for truede botaniske arter står over for en kompleks række udfordringer, der spænder over tekniske, etiske og logistiske domæner. Tekniske udfordringer gør det ikke altid enkelt at bevare plantegenetisk materiale. Mange truede arter producerer frø, der er recalcitrante — ude af stand til at overleve konventionelle tørrings- og frysemetoder, der anvendes i de fleste frøbanker. Dette nødvendiggør udviklingen af alternative opbevaringsteknikker, såsom kryopbevaring eller vævskultur, hvilket kræver specialiseret ekspertise og infrastruktur. Derudover er opretholdelse af levedygtighed og genetisk integritet af opbevarede materialer over lange perioder en vedholdende bekymring, da selv optimale opbevaringsforhold kan føre til gradvis genetisk afdrift eller tab af levedygtighed (Royal Botanic Gardens, Kew).

Etiske overvejelser spiller også en væsentlig rolle i genebanking. Indsamlingen af plante-materiel fra det vilde skal udføres med følsomhed overfor lokale økosystemer og i overensstemmelse med internationale aftaler som Konventionen om biologisk mangfoldighed. Der er bekymringer om biopirateri og den retfærdige deling af fordele, der stammer fra genetiske ressourcer, især når materialet kommer fra indfødte områder eller lande med rig biodiversitet. At sikre, at lokale samfund er involveret i beslutningstagning og fordelingsdelinger, anerkendes i stigende grad som essentielt for etisk genebanking-praksis (Konventionen om biologisk mangfoldighed).

Logistisk kræver genebankingoperationer vedvarende finansiering, dygtigt personale og robust infrastruktur. Mange regioner med høje niveauer af planteendemisme og trussel mangler ressourcer til at etablere eller vedligeholde genbanker. Internationalt samarbejde er ofte nødvendigt, men dette kan introducere yderligere udfordringer relateret til transport af genetisk materiale over grænser, overholdelse af phytosanitäre regler og harmonisering af datastandarder. Desuden betyder den enorme skala af global plantebiodiversitet, at prioritering er uundgåelig, og vanskelige beslutninger skal træffes om, hvilke arter der skal bevares eks situ (Botanic Gardens Conservation International).

At tackle disse barrierer kræver løbende forskning, investering og internationalt samarbejde. Fremskridt inden for bioteknologi, forbedrede retsrammer og kapacitetsopbygningsinitiativer er alle kritiske for at overvinde de tekniske, etiske og logistiske hindringer, der i øjeblikket begrænser effektiviteten af genebanking for truede botaniske arter.

Fremtidsudsigter: Nye teknologier og strategisk køreplan frem til 2030

Fremtiden for genebanking for truede botaniske arter er klar til betydelig transformation, efterhånden som nye teknologier og strategiske initiativer konvergerer mod 2030. Avancerede kryopbevaringsteknikker, såsom vitrifikation og indkapslings-dehydrering, forbedres for at forbedre langsigtet levedygtighed af frø og vegetative væv fra arter, som er recalcitrante eller på anden måde vanskelige at opbevare med konventionelle metoder. Disse innovationer er kritiske for at beskytte genetisk diversitet, især i takt med at klimaforandringer og tab af habitater accelererer risikoen for udryddelse for mange plantearter.

Digitalisering er en anden vigtig tendens, der former sektoren. Integration af kunstig intelligens (AI) og maskinlæring muliggør mere præcis identifikation, katalogisering og overvågning af opbevarede prøver. AI-drevne analyser kan forudsige optimale opbevaringsforhold og markere potentielle levedygtighedsproblemer, før de kompromitterer samlingerne. Desuden udforskes blockchain-teknologi for at forbedre sporbarheden og gennemsigtigheden af genetiske ressourcer, hvilket sikrer overholdelse af internationale aftaler som Nagoya-protokollen.

På det strategiske plan intensiveres det globale samarbejde. Initiativer som Crop Trust og International Treaty on Plant Genetic Resources for Food and Agriculture (ITPGRFA) fremmer partnerskaber mellem nationale genbanker, botaniske haver og forskningsinstitutioner. Disse alliancer har til formål at harmonisere datastandarder, dele bedste praksis og koordinere nødresponsstrategier for truede arter. Millennium Seed Bank udvider sin globale rækkevidde og målretter mod indsamling og bevaring af verdens mest truede flora inden 2030.

Ser vi fremad, fremhæver den strategiske køreplan ikke kun eks-situ-bevaring, men også integrationen af genebanking med in situ restaureringsindsatser. Denne dobbelte tilgang udnytter opbevarede genetiske materialer til at støtte habitatrestaurering og arter, der genindføres, hvilket forbedrer økosystemets resiliens. Inden 2030 forestiller sektoren sig et robust, sammenkoblet netværk af genbanker udstyret med avancerede bioteknologier og forenet af fælles dataplatforme, der sikrer, at truede botaniske arter bevares for fremtidige generationer og er tilgængelige for forskning, landbrug og økologisk restaurering.

Anbefalinger til interessenter: Maksimering af indflydelse og markedsandel

For at maksimere indflydelsen og markedsandelen af genebanking for truede botaniske arter i 2025 bør interessenter — herunder forskningsinstitutioner, botaniske haver, statslige agenturer og private sektorsamarbejdspartnere — vedtage en multifacetteret tilgang. Strategisk samarbejde er essentielt. Ved at danne partnerskaber med førende botaniske institutioner såsom Royal Botanic Gardens, Kew og Botanic Gardens Conservation International kan interessenter udnytte global ekspertise, dele ressourcer og harmonisere protokoller for frøindsamling, opbevaring og datastyring.

Investering i avancerede teknologier er en anden vigtig anbefaling. Implementering af kryopbevaring, vævskultur og digitale inventoriesystemer kan forbedre levedygtigheden og tilgængeligheden af opbevarede genetiske materialer. Samarbejde med teknologileverandører og forskningsorganisationer, såsom International Maize and Wheat Improvement Center (CIMMYT), kan fremskynde vedtagelsen af innovative konserveringsteknikker og forbedre langsigtede resultater.

Interessenter bør også prioritere offentlig inddragelse og uddannelse. Ved at samarbejde med organisationer som Botanic Gardens Conservation International om at udvikle outreach-programmer kan interessenter øge bevidstheden om betydningen af plantegenetisk mangfoldighed og genbankers rolle i bevarelsen. Dette opbygger ikke kun offentlig støtte, men kan også tiltrække finansiering og fremme samfundsengagement i lokale frøindsamlingsindsatser.

Politisk advocacy er afgørende for at skabe et fremmende miljø. Engagement med regeringsorganer og internationale rammer, såsom International Treaty on Plant Genetic Resources for Food and Agriculture (ITPGRFA), kan hjælpe med at forme støttende regler, sikre finansiering og sikre overholdelse af adgangs- og fordelingsdelingsaftaler. Interessenter bør aktivt deltage i politiske dialoger for at repræsentere interesserne i genebanking-initiativer.

Endelig er udviklingen af bæredygtige forretningsmodeller afgørende for langsigtet indflydelse. Udforskning af offentlige-private partnerskaber, betalingsmodeller for tjenester og merværditjenester — såsom at tilbyde sjældne plante-materialer til forskning eller restaureringsprojekter — kan diversificere indtægtsstrømme. Engagement med organisationer som Svalbard Global Seed Vault for bedste praksis i operationel bæredygtighed kan yderligere styrke markedspositionen.

Ved at fokusere på samarbejde, teknologi, offentlig engagement, politik og bæredygtighed kan interessenter væsentligt forbedre effektiviteten og rækkevidden af genebanking-indsatser for truede botaniske arter i 2025.

Kilder & Referencer

• Royal Botanic Gardens, Kew
• Crop Trust
• Svalbard Global Seed Vault
• International Treaty on Plant Genetic Resources for Food and Agriculture
• International Maize and Wheat Improvement Center (CIMMYT)
• Global Genebank Partnership
• Botanic Gardens Conservation International (BGCI)
• National Plant Germplasm System (NPGS)